San Marino, Republikken San Marinos historie,XIX århundrede: Napoleon III forhindrer Cavour i at undertrykke San Marino

XIX århundrede: Napoleon III forhindrer Cavour i at undertrykke San Marino Forrige Næste

Napoleon forsvinder. Wien-kongressen tegner et nyt kort over Italien. San Marino befinder sig påny inde i Pavestaten, en del af en splittet halvø, som dog er tæt på samling. De liberale ønsker stærkt denne samling og de kæmper for en demokratisk italiensk republik.

Som republik er San Marino et symbol på demokrati og repræsenterer for disse idealister en model og et flag. Poplulariteten kulminerer i 1849 da deres helt Garibaldi i 1849 forfulgt af østrigerne tager tilflugt i San Marino med 1000 overlevende fra den Romerske Republik. Han omringes med det samme af 10.000 bevæbnede og trænede soldater. Der er ingen muligheder for flugt, enten betingelsesløs overgivelse eller kamp.

Befolkningen i San Marino optræder som forhandlere. Dernæst, i nattens mulm og mørke, lader de Garibaldi, hans kone Anita og de nærmeste officerer flygte, mens de hjælper de øvrige tilfangetagne med medicin, mad, penge og sikker behandling.

Garibaldis og de liberale demokraters anerkendelse bliver sammen med Frankrigs beskyttelse, hvor der påny er en Napoleon ved magten, afgørende for San Marino.

Faktisk bruger Cavour netop disse 3 til at forene den italienske halvø – Napoleon III, Garibaldi og de liberale. Han har ikke råd til at gøre dem utilfredse.

Da Cavour i 1860 passerer San Marino med sine tropper fra Piemonte lader han republikken i fred. Det er det eneste han kan gøre. San Marino ånder lettet op, hvorefter de straks beder det nye forenede Italien om en traktat der anerkender de to landes suverænitet.