San Marino, Republikken San Marinos historie,XVII århundrede: San Marino er myten om stedet for demokrati

XVII århundrede: San Marino er myten om stedet for demokrati

I mellemtiden har sanmarineserne identificeret helgens knogler som de besmykker med en kongelig krone, symbolet på suverænitet. De har skrevet klart og tydeligt at denne helgen har grundlagt deres frihed.

Ingen kardinal ej heller Pave i omreformationens tid kan fratage en helgen hans krone! Men er det nok?

San Marino er nu afhængig af Roms nåde. Det er en lille landsby som så mange andre som klamrer sig fast til sin bakketop som i middelalderen. I armod på grund af en økonomi i opløsning fordi Middelhavsområdet ikke længere er verdens centrum. Det er ikke meget andet end en komune i Pavestaten, en lille bitte enklave uden forsvarsværker og beskyttere.

San Marino giver ikke op, men spiller sit sidste kort: Den går uden om kirkestaten for at blive anerkendt i verden. I Italien, i Europa, overalt er der hertuger og storhertuger, prinser og markiser, baroner, konger og kejsere; undertrykkelse og enevælde er dagens orden. I Holland er situationen en lille smule lysere, mens en svag lysstråle beynder at skimtes i Venedig. Det rygtes i Venedig at der inde i Pavestaten, på en bakketop i Appenninerne, “findes et samfund bestående af bjergmænd som adminstrerer en republik og ikke hører under nogen”. Tidens forfattere og journalister får nys herom og krydrer historien med fortællinger om frihed og demokrati, indtil de til sidst har skabt en legende om den “lykkelige by”.

Nyheden eksploderer i en verden domineret af overherredømmer og når ud over alperne, til Frankrig og Holland ….

Fra Holland spredes nyheden til hele Europa og i kraft af sin realisme forstærkes interessen og troværdigheden.

Nogle beslutter endda at tage syn for sagen for at bekræfte historien. En af disse er Addison, engelsk forfatter fra starten af det 17. århundrede.

Han finder det virkeligt deroppe, en gnist af antikkens frihed blandt folket blandet med en stærk religiøs følelse. Han bemærker at helgen befinder sig midt for hovedalteret. Den som fornærmer helgen, straffes som var der tale om blasfemi.

Der tales og der skrives om San Marino.

San Marino optager en fast plads i folks hjerter og tanker. Det er lykkedes! Fra nu af vogter Europa og Verden over San Marino.

Dette viser sig tydeligt da Rom kort efter forsøger at undertrykke byen.

Kardinal Alberoni sendes afsted i spidsen for den pavelige hær og forsøger med juridiske snedigheder og religiøse trusler at tugte sanmarineserne. Men deres råb høres ud over Pavestatens grænser og Paris, Madrid og Wien intervenerer. San Marino genvinder sin selvstændighed

Det sker den 5. Febbruar 1740, Sant. Agatas dag, som siden da har været en af republikkens skytshelgener.

San Marino Næste